top of page

Pavillon i Kongens Have

 

Forslaget fejrer lejligheden til at skabe en midlertidig ramme for mødet mellem mennesker. En nutidig lysthave til Københavnerne blandt perlerækken af tilføjelser til Kongens Have siden dens oprindelse som spisekammer og lysthave til kongen. Forslaget indskriver sig i rækken af havekunstneriske figurer og lag fra renaissance, barok og romantik og søger et samspil med de karakteristiske hovedakser og diagonale sigtigelinjer, så den byder velkommen fra alle verdenshjørner. Fra den romantiske haves begreb om folie, finder vi inspiration til en pavillon. Et felt der udspinder en tynd rumlig “hinde”, som interagerer med beskueren og skaber et samspil mellem de deltagere, der opholder sig i feltet.  - Læs mere nederst på siden

 

Konkurrenceudskriver

Arkitektforeningen

 

Kontakt

Arkitekt Frans Drewniak

frans@bauen.dk

 

©

Konkurrenceprojekt 2015

Frans Drewniak, Claudia Schulz, Anna Meyer, Jan Kocjan og Louise Dedenroth

Pavillonen foreslåes opbygget af 39 “kroner”, der tilsammen danner feltet og den midlertidige have i haven. Konstruktionen er ganske simpel. Hver krone er opbygget af to typer spær, som sammenføjes og dyvles uden brug af beslag. 2 “kroner” er udeladt for at give plads til to eksisterende træer. Pavillonen væves sammen med havens levende vækster og minder os om, at træ er et fornybart byggemateriale. Fra Kongens Have ser man Københavns karakteristiske profil som bagtæppe; med de tagformer, tårne og spir, der gennem historien og til i dag har kaldet på tømmerfagets fineste kunnen og håndelag. I en midlertidig pavillon har vi en særlig mulighed for at fejre de blottede trækonstruktioner. Det har været afgørende at opnå en stærk rumlig virkning, der på én gang matcher og respekterer havens skala og karakter. Vi har været særlig opmærksomme på at sikre pavillonen et lille fodaftryk, der efter 3 måneder kan efterlade Kongens Have urørt. Vi ønsker at vores konceptuelle forslag og principdetaljer kan få lov at blive viderebearbejdet i samarbejde med Københavns Tekniske Skole; dets undervisere og lærere. Projektet er enkelt, men kræver stor præcision i udførelsen af samlingerne, så den ønskede stabilitet og visuelle fremtræden opnåes. Pointen er velkendt for arkitekter; kun sjældent dimensioneres konstruktioner og samlinger med høj præcision som forudsætning. Via dette samarbejde er der mulighed for at teste én “krone” på værksted, forfine detaljer og siden beslutte hvor store dele af arbejdet, der med fordel kan udføres under tag på skolen og hvorledes opførelsen i Kongens Have skal foregå.

bottom of page